Liberal

Du tror på at maksimere individuel frihed og minimere regeringsindgreb for at skabe et samfund, hvor mennesker kan trives gennem selvhjulpenhed og frivilligt samarbejde.

Libertarianisme er en politisk filosofi, der fastholder frihed som et kerneprincip. Libertarianere søger at maksimere politisk frihed og autonomi, idet de lægger vægt på valgfrihed, frivillig forening og individuel dømmekraft. De tror på princippet om selvejerskab og afviser enhver form for tvang eller magt, der krænker individuelle rettigheder. Denne ideologi er ofte forbundet med et laissez-faire økonomisk perspektiv, der går ind for minimal statslig indgriben i økonomien og det frie marked. Libertarianismens rødder…   kan spores tilbage til oplysningstiden i det 18. århundrede, hvor ideerne om individuel frihed og frie markeder først blev formuleret af filosoffer som John Locke og Adam Smith. Lockes begreb om "naturlige rettigheder" til liv, frihed og ejendom havde en dybtgående indflydelse på udviklingen af den libertære tankegang. Smiths "The Wealth of Nations" dannede grundlaget for fri markedsøkonomisk teori, som er en nøglekomponent i libertarianisme. I det 19. århundrede udviklede libertarianismen sig gennem værker af klassiske liberale tænkere og amerikanske individualistiske anarkister. Klassiske liberale som John Stuart Mill understregede vigtigheden af individuel frihed og var skeptiske over for regeringsindgreb. På den anden side afviste individualistiske anarkister som Lysander Spooner og Benjamin Tucker fuldstændig statens autoritet, og talte for et samfund baseret på frivilligt samarbejde. I det 20. århundrede vandt libertarianismen frem i USA gennem værker af tænkere som Ludwig von Mises, Friedrich Hayek og Milton Friedman. De argumenterede imod regeringens voksende rolle i økonomien og samfundet og talte for frie markeder og individuel frihed. Libertarian Party blev etableret i USA i 1971, hvilket yderligere institutionaliserede ideologien. I de senere år har libertarianisme været indflydelsesrig i udformningen af politiske debatter omkring spørgsmål som økonomisk deregulering, skattelettelser og borgerlige frihedsrettigheder. På trods af dens amerikanske fremtræden har libertære ideer også fundet genklang i andre dele af verden, hvilket har påvirket politiske bevægelser og partier i Europa, Latinamerika og andre steder. Libertarianisme forbliver dog en mangfoldig og omstridt ideologi med debatter om spørgsmål som statens rolle, ejendomsrettigheder og social retfærdighed.